tirsdag den 25. januar 2011
Har skotter skodder for vinduerne?
At redde et ord er også at sørge for at undgå sammenblanding. Jeg er lige stødt på en god artikel om skodder og skotter. Hvilke af disse skal helst være vandtætte. Læs svaret her.
tirsdag den 23. november 2010
tirsdag den 4. august 2009
Vederkvæge
Jeg vil gerne adoptere ordet: vederkvæge. Det er som om, det klæber til mig i forvejen. Og det er faktisk noget, som jeg går ind for, det dér med at vederkvæge krop og sjæl. I skrivende stund kan jeg kun komme i tanke om tre ting, der kan fremme den tilstand:
Sus fra trætopper
Koldt øl
sjove historier ved morgenkaffen
Sus fra trætopper
Koldt øl
sjove historier ved morgenkaffen
fredag den 31. juli 2009
Mestendels
Jeg har adopteret ordet mestendels. Jeg blev opmærksom på ordet, da jeg gik på højskole i Ry, hvor et par af de andre elever mestendels brugte dette ord, når de skulle beskrive, mest, for det meste og lignende udtryk. Jeg synes det er et fint ord og har derfor forpligtet mig til at bruge ordet ti gange dagligt resten af året. Tillykke til mig.
Trænger her ikke til noget omkalfatring?
Jeg adopterer hermed ordet omkalfatring (ændre fuldstændigt, egentlig at tætne sammenføjninger på træskib)
Abonner på:
Opslag (Atom)